Iseki TM3185

 

Lille kompakttraktor fra Iseki

Sætningen ”hellere lille og vågen, end stor og doven” passer perfekt på den nye lille kompakttraktor fra Iseki, der er lille af krop, men meget ”vågen”, når det kommer til at arbejde – for eksempel løfter den hele 480 kg i liften

 Den nye Iseki-model er kompakt i ordets egentlige forstand, for den måler kun 93 cm i bredden m. agridæk. Inden for de yderst begrænsede mål er der både plads til en 3-cyl. Shibaura motor med 16 hk og en helt igennem fornuftig arbejdsplads til chaufføren, der nemt kan komme af og på den lille kompakttraktor, for gulvet er næsten plant. Instrumenteringen indeholder det, man har brug for, og betjeningerne er logisk placerede, så det er nemt at betjene traktoren.

Sikkerheden er på plads
Den mest iøjnefaldende sikkerhedsanordning er en kraftig sikkerhedsbøjle, hvilket reducerer risikoen for personskade ved væltning betydeligt, men også delelementer som skridsikre trin i begge sider, god plads til fødderne ved pedalerne, suverænt udsyn omkring traktoren, lygter og tydelig markering af betjeningshåndtagene er på plads, så der er virkelig tale om en lille sikker traktor – både for chaufføren og for omgivelserne.

 

Begejstring over pris og kvalitet
”Vi har lige præsenteret den for vores forhandlere, og de var begejstrede for den lille kompakttraktor, som de tror, vil tiltale mange kunder indenfor det grønne område”, fortæller Martin Hansen fra HCP, der importerer Iseki og sælger de japanske kompakttraktorer i Danmark, Norge og Sverige. ”Den er lige så billig som en ”kineser”, men når det handler om kvalitet ophører sammenligningen. Der er japanerne alle andre overlegne”!
 

2015 TM3185 Frontlille

Modelfakta: Iseki TM 3185

Motor: Shibaura 3-cyl.
Hk/kW: 16/11,8
Transmission: Mek. 6/2 med vendegear
4WD og diff.spærre
PTO, bag: 540 rpm
Hydraulik: 3-pkt. lift, kat. 1
Sikkerhed: Kraftig styrtbøjle
Dæk: Agri: 5.0-12 + 9.5-16
Turf: 20x8.00-10 + 212/80-15
Længde: 236 cm
Bredde: 93 cm
Vægt: 510 kg
 

Vejl. udsalgspris m. sikkerhedsbøjle

76.000,- excl. moms og levering